knolder
knold·fod| knolder | knold·fod |
adj. _ med sideformen knoldet (spor. i yngre kilder, hyppigst i Øst- og Sønderjy). _ (tonal acc. K 1.9:) knòlèrè/knå¬èrè/Ákno¬èrè (med vokal og l/¬ som i knold).
[< knold 1, ´eret hhv. ´et]
= fuld af knolde, ujævnheder (især om overfladen af mark, mose el. vej). dæñ æ Ákno¬èrè = den er knoldet, om Jord, der ikke er rigtig bearbejdet. $Øsby. \ (hertil vel, råd til den, der vil undgå troldtøj:) Rid ikke på det »bolde (dvs. den fint harvede jord, jf. Çbold), men på det knolde (dvs. pløjemarkerne). MØJy (Krist.DS.I.263).
| knolder | knold·fod |
| Sidens top | |