knoldknolder

knolde

verb. _ med sideformen knoldre. _ kn嬷 Holmsland (Røjkjær.Opt.); knå¬è VoerH (MØJy; vsa. *knoll); kno¬èr $Vorning. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, k 6.1).

[< knold 1; lydligt vist sammenblandet med knulle]

 Næste betydning

1) = blive knoldet. fx om jord hed (det), at den va slemm te aa knoll (= slem til at knolde). *VoerH (MØJy).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = slå knolde i stykker (ved agerdyrkning). å knå¬e = slaa Knolde i Stykker med en Kølle. Var meget almindelig, hvor der mergledes, og Mergelen laa i store Knolde paa Marken. *VoerH (MØJy). Var Marken meget knoldet, kunde man også stampe Knoldene ned i Stedet for at bruge Tromle. Det var især ved Bygland, man anvendte denne Fremgangsmåde, hvorfor man sagde: "Han knoldet (= knoldede) æ Bygland". *FrøsH (VSønJy).

 Forrige betydning

3) = kaste/slås med knolde [spor. i Midt- og Sydjy] kn嬷 = slåes el. slå med Knolde. Holmsland (Røjkjær.Opt.). Knoldes = slås med knolde (sneboldes). SVJy. \ (overført:) knolde (nogen) = kaste snebolde efter (vedkommende), el. lign. bagefter (et lokalpolitisk møde) knoldede Drengene dem ud af Byen med Snebolde. *Varde (RibeAmt.1938.171). Saadn knoldede de hinanden et Stykke Tid med den her sølle Pakke (idet den ene smed pakken af vognen, den anden kylede den op igen). Frifelt&Kragelund.AK.65.

knoldknolder
Sidens top