knokle·stærk
knolde| knokle·stærk | knolde |
subst. _ med sideformen knøld. _ (l/¬ K 4.6:) knål¶/kn嬶 alm.; knòl·/knò¬¶ Vends, NVJy; også knøl¶ Vends; *knöld Hagerup.Angel.48; knå¬, kno¬ Sønderjy´SØ (K 1.1). _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; neutr. spor. i Sønderjy. _ plur.: kn嬷/knål·, knò¬·/knòl· (K 4.6; med tab af længde jf. K 1.3) alm.; kno¬ Samsø; knò·l Vends; også ´er (K 6.2) spor. afhjemlet.
[formerne med ´ø´, ´ö´ er muligvis opstået ved palatalisering af ´o´; jf. svensk knöll]
1) = jordklump, lerklump [spredt afhjemlet] hanj stöt hans fu¿ imåd æn knål¶ = han stødte (smertefuldt) sin fod imod en knold. $Haverslev. a stomèlt øwèr en kn嬶 = jeg snublede over en jordknold. $Vroue. den¶ (dvs. en tromle) ku knu·s knolèn å jæ·wn jo¶rèn, så¶n te Ûèr it wa møÛ¶ få hjölèn å ta fat i, næ· høstèn kam¶ = den kunne knuse knoldene og jævne jorden, sådan at der ikke var meget for (hø)leen at tage fat i, når høsten kom. NPBjerreg.ÅOmmers.50. I Saatiden var der yderligere ¨ Ting, som vi Børn kunde tage Del i ¨(fx) at jævne Marken (o jawn Knold). Raunkj.VH.21. börn tilråber hverandre, når de skilles: guj i w嬶! go¿ e§t o f嬶 öwèr æn li¬¶è kn嬶 dæñ stuèr ka do sij¶è o hy§t dæj får! (= gud i vold! gå ikke og fald over en lille knold, den store kan du se at tage dig i agt for (dvs. så den falder du ikke over, jf. Çhytte). Vestjy( F.I.508). \ (også) = klump i sovs, mel etc. [spor. afhjemlet] dæ ¡æ så manè smo¿ knå¬ i mi¶èÏèt, de ska temsès = der er så mange små klumper i melet, det skal »timses. $Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = tue, forhøjning i terræn [spredt afhjemlet] Knøld = liden Tue i Heder og Enge. Creaturene gaae derhenne i Knølderne. Melsen.1811. Atteror den buser ind med Wand imell’æ Knold’ = efteråret buser (dvs. blæser, jf. Èbuse 4) ind med vand imellem forhøjningerne. Aakj.MM.44. Knold’, ja dem er der Overflod af / paa Fanøs saa kønne Natur./ Der er store smukke, mindre smaa/ lagt i Læ under Klitternes Mur. Fanø. (spec.:) neden for Janderup kirke ¨ ligger (i Varde å) nogle småøer _ "æ stuer knold" (= de store knolde). RibeAmt.1976.128. \ (hertil:) i joo¶r hår wi hawwer i knøllen = i år har vi havre i "knoldene" (her anvendt som marknavn). AEsp.VO.II.181.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = træklods, huggeblok; tørv [spor. i Djurs, Syd- og Sønderjy] de var forsamlede her i Skoven for at klyvve (= kløve) nogle Knolde og Rødder. AarbRanders.1924.72. do ka le©· æn kno¬¶ i æ ¡kakèªÏåw¶n = du kan lægge en knold (dvs. et stykke brænde) i kakkelovnen. $Jelling. med ¨ Spade afdelte vi ¨ Bænken (jf. bænk 3.1) ned i Tørvens Bredde, de afdelte Stykker kaldte vi for Knolde. SVJy. _ (overført:) vi fæk en knold i æ kakkelovn = vi fik en knold i kakkelovnen (dvs. vi blev berusede). SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = rodknold (ved kartofler) [spor. i Thy og SønJy] di è ¡ve¶ å sæt ¡kn嬷 = de (vds. kartoffelplanterne) er ved at sætte knolde. $Vodder. e Ákno¬ ve e kaÁtøflè = knoldene ved kartoflerne. $Rise.
Forrige betydning - Næste betydning
5) slå/spille knold = navn på leg [spor. i Hards og SønJy] vi »knolder", dvs. slåer med Knolde. Hards (PKMadsen.Opt.). vi spi¬ ¡bu¬ hæ¬è Ákno¬è = vi spillede Bold eller Kugler (stenkugler); (der) spilledes efter Hul eller et andet Mål. $Øsby.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = sammenviklet hårknude [spor. afhjemlet] knål¶ ¨ = hårknold, hår sat op i nakken. AEsp.VO. hun håj æ ho¿r samèlt i en kn嬶 åwèn o æ huèr = hun havde håret samlet i en knude oven på hovedet. $Vroue. di ku åsè sætès ¨ i èn kn嬶 i nakèn = de (dvs. fletningerne) kunne også sættes i en knold i nakken. $Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = hoved, pande; forstand [spor. i Midt- og Sydjy, Sundeved og på Als] a ha uñt i æ kn嬶 = jeg har ondt i hovedet. $Vroue. hañ fek jen¶ åp i kno¬¶èµ = han fik en op i hovedet (vel om et kæbestød). $Tved. aw¶ mi knål¶ = av, mit hoved. MØJy. hañ ka it fo èt i si kn嬶 = han kan ikke få det i sin knold (dvs. forstå det). $Hundslund. spille Kort ¨ det duer jeg vist ikke til _ hvorefter Manden sagde ¨ de trover a et o, di Knold æ da klaaer nok (= det tror jeg ikke på, din knold er da klar nok). Hards.
8) = lille dreng; lille tæt person [spor. i Vends, Midtjy og SVJy] Knold, en liden Dreng. Røst.1808. Knold: ¨ et lidet tykt uanseeligt Menneske. Ex.: Han er kun en Knold mod sin Broder. Ommers (OBork.1814). do ær æn re©ti© kn嬶 (= du er en rigtig knold), dvs. uforsagt karl. $Darum. _ (spec.:) di¿n knål¶, skældsord til en dreng. MØJy (F.).
| knokle·stærk | knolde |
| Sidens top | |