knokkel

knokkel·fedt

knokkel·drejer

subst. _ 1.sms.led: kno§kèl´ RineH (Lyngby.Opt.).

[< knokkel 1; spor. i SVJy og SønJy, desuden Mors (Schade.ca.1820)]

= bendrejer. Kunstdrejere som solgte Tobakspiber kaldtes den Tid (= dengang) Knokkeldrejere. SVJy. \ (også, nedsættende:) Knokkeldrejer _ En, der under Arbejdet ødelægger Redskaberne. *SVJy.

knokkel	knokkel·fedt
Sidens top