knok·bande
knokkel·drejer| knok·bande | knokkel·drejer |
subst. _ (l/Ï K 4.8:) knokèl alm.; knåkèl Læsø, Samsø, MØJy; kno§kèl $Darum, Mandø. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; neutr. $Tved; (i betydning 4) fem. Vends. _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = fremstående knogle, især om ankelknogle og kno på hånd [SVJy, Sønderjy, spor. i øvrige Jyll; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Haj hå hat så møj jægt så haj hår såen non knokler på hans hæjjer = han har haft så meget gigt, så han har sådan nogle knokler på sine hænder. Vends. naar man løb med jernskoede træsko, kunde man nemt "spark si knokkel". Hards. han havde ¨ en grøn kamisol (= overtrøje) ¨ der nåede helt ned til æ knokler (= anklerne). SJyAarb.1900.232. Hans sokker gik godt op øve æ Knokkel. ØSønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = kødben til hund [spor. afhjemlet] ¡huñ¶èñ hår fot ¡fat i èÛ ¡stow¶r knåkèÏ = hunden har fået fat i et stort ben. $Tved. æ ¡huñ¶ ¨ ¡knu·sèr æ ¡knåkèÏ får å ¡fo¿ æ ¡ma϶è = hunden knuser benet for at få marven. Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = stort, sværlemmet menneske el. dyr (oftest om hest) [Nørrejy (± øerne), spredt i SønJy] som skældsord om hest: "ka do sto, din knokkel" (= kan du stå, din knokkel). Vends. om en karl med svære lemmer: "han æ en knokèl". Thy. han ær så møj en knokèl _ han er så meget en knokkel _ kan betyde sværlemmet mand, slider, men også ofte med bibetydning af at knokle, arbejde tungt og usmidigt. $Vroue. _ (tryksvagt, i adj. anvendelse, jf. GodeOrd.465ff.:) de æ en ordli kamper, ham de stur knokkel mensk = det er en ordentlig »kamper, ham det store knokkel menneske). Him. vi håj så møj¶ en fårbañèdè knokèl væj¶èr da a tjæñt får hjo·r i søñèrgo = vi havde så meget en forbandet knokkel vædder, da jeg tjente for (dvs. som) hyrde i Søndergård. $Vroue. \ (også) = magert menneske eller dyr med fremstående knogler [spor. afhjemlet] \ (også) = klodset person, klodsmajor [spor. i Syd- og SønJy]
Forrige betydning - Næste betydning
4) = usædelig, løsagtig kvinde, hore [spredt i Vends] En Skjøge kaldes alm. æn lu¿r (= luder) ¨ æn knokèl, æn hu·rkwej¶ (= horekvinde) osv., kjært Barn har jo mange Navne. $Børglum.
5) = sten, træklods. (kirken har et) stærkt Taarn, opført af Knokkel eller udannede Kampesten. *Sall. (JySaml.1Rk.III.391). han fik dæñ ¡hæ·è ¡gamèl ¡knåkèl = han fik den her gamle knokkel (om en huggeblok). *$Give. Knokkel kan siges om et Stykke Træ. *ØSønJy.
| knok·bande | knokkel·drejer |
| Sidens top | |