knokkel·drejer
knokkel·havre| knokkel·drejer | knokkel·havre |
subst.
[< knokkel 1; kun i overført betydning]
1) = knofedt [spor. afhjemlet] Læ mæ si do skropper et godt, bette Met, / Madamen hun saah jo vi hoh da,/ Te vi it sku skohn ve Knokkelfjet, / Faa de wa bejer end Siew aa Soda = lad mig se, du skrubber det godt, bitte Mette, madammen hun sagde jo, vi hørte da, at vi ikke skulle skåne ved (dvs. spare på) knofedt, for det var bedre end sæbe og soda. Johanne.TND.3. ¡så¿èn èn ¡jen¶ depèt i ¡so¿èñ, å hejsen gåt mæ ¡knåkèϪfjet, ska nåk ta skitèt = sådan en en (dvs. en skurevisk) dyppet i sand, og ellers godt med knokkelfedt (dvs. kræfter), skal nok tage skidtet. $Hundslund.
2) = prygl, klø [spor. i NØDjurs og SønJy´Ø] hañ fæk ¡knåkèÏfèt = han fik klø. Als.
| knokkel·drejer | knokkel·havre |
| Sidens top | |