kno·jern
knok·bande| kno·jern | knok·bande |
subst. _ knok Vends, NVJy; knåk Midtjy´Ø, Fanø. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
[muligvis dannet ved sammenblanding af kno og knokkel 1]
1) = knogle, kno [spredt i NJy, NØJy og Midtjy´Ø, desuden $Fanø] Ledet fra Finger til Haandflade kaldtes en Knok. Ommers. a vre min Hæjer, saa de knaahst i Knokkern = jeg vred mine hænder, så det knasede i knoerne. CJRLund.TN.11. \ (spec.:) knå§kèr = ben til at koge suppe på. *$Fanø.
2) = tue, forhøjning i jordoverfladen [spor. i Han, Thy´N, Mors og NØDjurs; syn.: Ìknak 1] Næ¿r de æ stòr¶m ¨ å weñ¶ for fat i flyw·så¿nèÛ, så le©¶èr èÛ i¶è æn l嵶 ro·© ba¿© we¶ ænhwæ¿r knok = Når det er storm ¨ og vinden får fat i flyvesandet, så ligger det i en lang dynge (jf. roge x) bag ved enhver tue. Kvolsgaard.F.9. knok = Jordtue, som skæres op af Myrer; Myretue. $Lødderup. \ (hertil muligvis, udskiftningsprotokol 1797:) han (ville) ikke ¨ at nogen maatte bjærge "Knokker" (padderokker) eller Græs i Søen. *JulMors.2001.52.
| kno·jern | knok·bande |
| Sidens top | |