knog·vejr
knok| knog·vejr | knok |
subst.
= rigsm. kòòlen ho·mt sæ får Stu·r´Kar¶l, få di wÉ·st haj ha knoo¶ja¶n = karlene flyttede sig (jf. Ìhumme 3) for Store´Karl, for de vidste han havde knojern. AEsp.VO. hans know¶jan¶ de håj· han åÏ·ti·rè mæ sæ næ¶æ te han gjek te ba϶ = hans (dvs. sine) knojern det havde han (dvs. karlen) altid med sig, når han gik til bal. MØJy.
| knog·vejr | knok |
| Sidens top | |