knipling
Çknippe| knipling | Çknippe |
Se også Çknibe (subst.), Çknippe (verb.)
subst. _ med sideformerne knip, knippiÌ. _ udtale »kort (med noter); jf. også K 1.3. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´er alm. i Østjy£ og Sønderjy; også u.end.Vends (bl.a. JMJens.Vend.130); knipi$Voldby; kne§p Vestjy (K 1.3) (vsa. yngre kne§pèr og spor. knepèr).
\ Ìi Hjorth.NSams.13 foreslås som mulig tolkning: knipping; men det harmonerer dårligt med knippi i MØJy; Çspor. også yngre kne÷p; Èspor. også yngre kne§p Vestjy (K 1.3); ¢Djurs er inddraget i området på grundlag af plur.´optegnelser; spredt også ældre knipi; £herunder knipiè (svarende til sing. på ´i).
[vel beslægtet med ¢knibe; vedr. formerne med ´ø´ jf. gammelsvensk knyppe]
1) = bundt omviklet med bånd; først og fremmest af halm, lyng, hør, rør el. snoet »sime (under transport el. opbevaring); dog sj. om halm i NVJy og Midtjy´Ø (jf. Ord&Sag.1989.18), sj. om hør i Nordjy. Om Hø og Halm, saa meget man kan bære mellem Armene ¨ naar de ere bundne, saa siges (en) knep (medens det ubundet blot hedder en ville x). $Vejrum. æ knep = sammenbundet aftærsket rughalm, som senere skulle laves til tag (dvs. »taghalm), eller sammenbundet havre til hakkelsesmaskinen. Vends. en traw løµ¶ = tyw kne§pèr (= en trave lyng er 20 knipper) ¨ å en knep ær, hwa en ka buen i en ¡hal·mªbu¶èn = og et knippe er, hvad man kan bånde i et halmbånd (jf. bånde 2). $Vroue. I Rouhøesten æ Hørren gien tjænlæ te aa roskes. Saa blyw en roskæ aa bunnen i Knippi aa kjo hjem aa reft = i rughøsten(s tid) er hørren gerne tjenlig til at blive »rusket; så bliver den rusket og bundet i knipper og kørt hjem og »ribbet. Djurs. så blev »simen (dvs. rebet, snoet af halmstrå) mol op mæ armen a blöw bonjen i knepper mæ haltres fawn i hwær (= målt op med armene og bundet i knipper med 50 favne, dvs. ca. 90 m, i hvert). Han. (varsel, om tidligt forår:) ¡kjør·mos ¡då¿, hwes di le©èr så en knep ¡hal¶m ¨ úè, hwes æn ka blæ·s fræ¶ æ da¿r, så ment di, di ku fo hal¶m nåk dæn¶ weñtèr = hvis de så lægger en knippe halm ud(enfor) kærmessedag, dvs. 2. februar, hvis den kan blæse (væk) fra døren, så mente de (i gamle dage), at de kunne få halm nok (til foder) den vinter (ud). $Ræhr. "pluklyng" (= plukkelyng) _ lange, svære lyng, der ruskedes løs med hænderne og med halmbaand bandtes i knipper ¨ til tag eller til at sætte sengebund med. Frifelt.SG.42. æn knep ¡ve·n = et Knippe »Hvene, brugtes med en Snor om som ¡stæw·ªkvåst (Støvekost). $Vodder. (om tagrør:) De bindes i Dokker ¨ (jf. Ìdukke 2.1), hver Dok er en Håndfuld ¨ 4 Dokker (bliver) bundet i een Skok ¨ Skokkene bliver stillet op ¨ til Vejring (= vindtørring) ¨ Tre Skokke bindes til et knøp. $Aventoft. _ (talemåder, med varianter:) dær ska fij·r gjölbår te jæn¶ ø·bo, å tow¶ ø·bår å æ knep hal¶m te æ al¡meñ¶èlè meñ·sk = der skal fire gølboer (fra øen Gøl) til én øbo (fra Øland), og to øboer og en knippe halm til et almindeligt menneske). Han. han seÛèr som en mu¿s i æn knep bo·©èthal¶m (= han sidder som en mus i et knippe boghvedehalm), dvs. ilde stædt. SØJy (F.II.630). han kan Áitj slå èn ¡piñ i èt knøp ¡halm (= han kan ikke slå en pind i et knippe halm), siges om en, der ikke kan Áklytè (= selv lave småreparationer; jf. klytre x). $Rise. \ (også:) om brændsel [spor. afhjemlet] 1716 førte han (dvs. godsejeren) Sag mod 2 Karle og 1 Dreng for ulovlig "Skovhugst" (en tog en Slagvol og de andre et Knippe Ris). AarbVends.1924.168f. ¡ri¿s i ¡knepe (= ris i knipper), til bagning. Far vidste, ca. hvor mange knipper der skulle til for at den røde »mand kunne komme i ovnen (dvs. ovnen var varm nok til bagning). Fjends. \ (også:) om sammenbinding af flere små kornneg (mhp. hjemkørsel) [spor. i Midtjy´V] To og to Neg blev bundet sammen. En saadan "Knip" kaldtes en »Tvilling (jf. også trilling x); det skulde lette Hjemkørselen meget, naar man altid var sikker paa to Neg paa Forken, ligesom det ogsaa var lettere at finde Negene igen, naar der skulde tærskes. AarbSkive.1969.78. \ (overført ) = mængde. Folk som ham ¨ der håer en Mjenning, hejl å fast (= der har en urokkelig mening) ¨ di growr ett mejjr i Knepper (= de gror ikke mere i knipper). *SStef.K.19.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = bundt sammensyet med tråd; af garnnøgler, fiskenet, tørret fisk etc. (til opbevaring el. salg) [spor. afhjemlet (om fisk og net fortrinsvis i kystegne)] Nøglerne (af garn) blev knippet sammen i Bundter, ved at man med en Garnende i en Stoppenaal syede dem sammen i et Knippe. SØJy. for få år tilbage (dvs. i slutningen af 1800´t.) var det skik, at de beboere (i Råbjerg sogn), som drev fiskeri, hver gav præsten et "knip", omtrent 8 pund törre flyndere årlig, for at han skulde holde skriftemål om söndagen. Vends (F.III.313). han saae saa polisk te di Aijæ aa lou, / aa to ret en loulæ aa Knippet = han så så polisk hen til de andre og lo, og tog en ret lovlig (dvs. en ordentlig én, vist en aborre) af knippet (med tørrede fisk). And.GildeÌ.12. _ (spec.:) En Thyehæl (= »tøjrehæl). I mine unge Dage lavde man dem selv. De kunde ogsaa købes i Bundter paa 20 Stk. Det kaldtes en Knip Hæel (= et knippe hæle). Sall.
3) = rigsm. (nøgleknippe) [spor. afhjemlet] Han havde en Knippe Nøgler saa stor, te det var »grove (= at det var gevaldigt), og hver Aften ¨ gik han rundt og laasede alle Porte og Døre af. Skjoldb.RF.IV.47.
| knipling | Çknippe |
| Sidens top | |
}){kind=link}