ÌknibeÈknibe

Se også Ìknibe (subst.), Èknibe (subst.), ¢knibe (verb.)

Çknibe

subst. _ med sideformen knippe. _ udtales i alm. som ¢knibe; *knipp Djurs. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; også neutr. HindstedH (Him). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; *knippier Mols.

[muligvis < ¢knibe 1, vel parallelafledning til Çkneb]

 Næste betydning

1) = håndgreb på le; håndtag på dette greb [Him´Ø (inkl. de østligste sogne af KærH (Vends)), desuden én kilde fra Ommers´V og én fra Djurs; se kort; syn.: Ìknag 4, Çkneb 1; krykke x]

Tæt afhjemlet

Draget (= skaftet på en le) havde 2 knage, (kaldt) kni·ßè _ den korte kni·ß og den lange (den sidste med »krykke). HellumH. De dygtigste Hølekarle (dvs. brugere af le) fandtes her i Egnen og i andre, hvor de brugte Drag (= skaft) med en lang Knag med Knibe (Haandtag) og en kort Knag. HindstedH.

 Forrige betydning

2) = håndtag på spade el. skovl [spor. i Him´Ø; syn.: Çkneb 3, krykke x] Til at grave dem (dvs. »hedetørv) med anvendtes en halvrund Spade med et stærkt nedadbuet Skaft og et langt "Knibe" paa Enden til at støtte mod Laaret, naar man skød den frem. ABak.Ravnkilde.21.

ÌknibeÈknibe
Sidens top