Ìknippeknivs·blad

Se også Ìknippe (subst.)

Çknippe

verb. _ knep/kne÷p/kne§p/Áknep (K 1.3) alm.; knip MØJy; knøp/Áknøp hovedparten af Sønderjy (jf. kort til Ìknippe). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< Ìknippe; spor. afhjemlet]

= binde sammen (halm, garn, fisk etc., jf. Ìknippe 1´2). En Brønning (jf. brodning) betød som Regel et stort Knippe plejltærsket Langhalm til Tag, Halmen til Foderbrug knippede vi ¨ som Regel ikke, men bar løs i "Veller" (jf. ville x). Djurs. en »ovnsrage bestod af et stort bundt halm, som blev lige bøjet om på midten og så knippet sammen. $Give. nå·glern blÒw kneppe sam¶mel å hongen åjjer bjÉlki = (garn)nøglerne blev knippet sammen og hængt under (lofts)bjælken. Vends (AEsp.VO.). Naar de (dvs. de røgede fisk) var helt tørre, skulde de knepès. Man stod med et stykke strik af ca. 75 cm.s længde, holdt den ene ende i munden, den anden i venstre haand og satte med den højre saa mange sammenbundne fisk paa snoren, at der blev et passende Áknep, der derefter blev bundtet sammen. Antallet af fisk i et Áknep rettede sig efter fiskenes størrelse. $Rømø. \ (overført:) da fæk a tuw¶send Kro·ner ¨ og fæk em vækselt om¶ i Ti¶kronesærrel, a vild nok si¶ hu møj¶ de ku kne¶p = (da fik jeg 1000 kroner og fik dem omvekslet i tikronesedler; jeg ville godt se, hvor meget det kunne) fylde. *SVJy. (spec.:) i gamèl daw· broj§t vi tit å knep tåw¶ ni¶è© sam¶èl i en twælèµ (= i gamle dage brugte, dvs. plejede vi tit at knippe to (korn)neg sammen i en »tvilling) for at mindske spild ved indkørsel. $Vroue.

Ìknippeknivs·blad
Sidens top