knib·tang
Ìknikke| knib·tang | Ìknikke |
subst. _ knek _ genus: mask.
[jf. svensk knek (= knæbøjning, "knæk", "slag" af modgang); vist egl. samme ord som kneg; spredt i Vends; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: knyk x]
= knibe, betryk (især af økonomisk art); især i forb. sidde i knikken (= sidde i saksen). å sê i Kneki er at kæmpe med Armod. Grønb.Opt. trykkende Formuesomstændigheder: di er rent i Knikkenj. Lars.Ordb.124.
| knib·tang | Ìknikke |
| Sidens top | |