knibsk
knik| knibsk | knik |
subst. _ el. (med tryksvsvagt 2.sms.led) ¡knib®tang (dominerende i Nordjy, spor. i øvrige Jyll). _ 1.sms.led: udtales i alm. som »¢knibe; (afvigende, ved påvirkning fra andre ord:) knip´ Vends; kne§p´ $Torsted; også *kniv´ Mors (AarbMors.1931.32); også *knyw´ spor. i MØJy. _ afvigende 2.sms.led: tryksvagt, med tab af evt. stød el. længde.
[< ¢knibe 1; spredt afhjemlet; fortrinsvis i yngre kilder; syn.: hov·tang, nappe·tang, niv·tang]
= rigsm. I de allerfleste Bøndergaarde var der et mere eller mindre veludstyret »Huggehus, med Sav, Øxe, Baandkiv ¨ Knibtang og Hammer. ØH.1936.77. \ (spøgende, med spil på ¢knibe 8:) ¡go· mæ e ¡kni·ftang (= gå med knibetangen), dvs. være gerrig. *AlsOrdsaml.91.
| knibsk | knik |
| Sidens top | |