knibe·vorn
knib·tang| knibe·vorn | knib·tang |
adj. _ med sideformen knibs. _ knevsk/kneßsk (K 4.3; el. tilvarende med ´i´) alm.; kneps $Børglum; knews $NSamsø.
[< rigsmål; spredt i Østjy, spor. i øvrige Jyll]
(om kvinde) = hoven; afvisende; snerpet (i en meget bred vifte af betydninger, afhængigt af hvem der føler sig afvist).
| knibe·vorn | knib·tang |
| Sidens top | |