knibelig
Ìkniber| knibelig | Ìkniber |
adj. _ med sideformerne knibens, kneben. _ (ß/v/f K 4.3:) kni·vèn alm.Ì; knij·ßèn Vends, Thy, HanÇ; knij·ßèns, knij¶ßèns Mors; kni·fèn ØSønJy; kniwèn $Læsø; desuden udtaleformer lånt fra kneben (jf. etymologisk parentes ndf.).
\ Ìenkelte steder i Midt- og Sydjy også ´èñ (i tilslutning til præs.ptc.´suffikset, jf. K 7.2); Çdog knij¶ßèn $Haverslev; Èdog knij·ßèn
[< ¢knibe 8, ´èn (jf. AaHans.MD.II.432); jf. norsk knipen; Vends (dog kun spor. i ´S), spredt i Thy, Fjends´N (med tilgrænsende sogne i Hards´NØ), Him´SV, Ommers og Djurs (inkl. MØJy´NØ), endvidere i øvrige Midt- og Sydjy samt i SønJy´Ø (nord og øst for linjen A på kort; men her lydligt sammenblandet med kneben), spor. i øvrige Jyll (nord for rigsgrænsen; også her lydligt sammenblandet med ); se kort; syn.: Èknap 1, knibet, knibe·vorn, nøje x, pine·vorn x, skave·vorn]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= påholdende, nærig. hon ær ejk knæßèn (= hun er ikke nærig; med udtale som kneben), om en der er gavmild, rundhåndet. $Haverslev. Nowwen sejer, te Jens er en knihven Hund = nogen siger, at Jens er en nærig hund. JKattrup.JS.5. no antar a et’, Sowneraadet vil væ faa kniv’èn, da dæ jo ka spaar’es møj’, nær a tar den jen for et’ = nu antager jeg ikke, at sognerådet vil være for nærigt, da der jo kan spares meget, når jeg tager den ene for ingenting (dvs. tager det ene barn, som skal i pleje, uden omkostninger for sognet). NChristians.NPW.103. (spøgende:) Haj er saa kniben, at haj ka bi i Luet øwer for aa faa 4 Ejer aa suw på = han er så nærig, at han kan bide en lort over for at få fire ender at suge på. Vends. (talemåde:) Den ene er »nöje og »nap, den anden er kniben og »knap (dvs.: begge er påholdende). Him (Sgr.III.89). \ (hertil:) kniben·hed = nærighed [spor. afhjemlet]
| knibelig | Ìkniber |
| Sidens top | |