knibe·handel
kniben| knibe·handel | kniben |
adj. _ med sideformen knebelig. _ knivèÏè $Vodder; *knevvele Hards, Fanø; *knævle TønderH; kneßèÏè $Fjolde.
1) = kneben (om tid, vægt, plads) [jf. ¢knibe 9, beslægtet med kniben og kneben; spor. i VSønJy, desuden Fanø] Æ Ti er lidt knevvele = tiden er lidt kneben. FanøUgebl. 17/10 1942. de æ ¡knivèÏè mæ è ¡væt = det er knap Vægt (når en vare vejes af). TønderH.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = sammenkneben. dæñ hæ ¡knebèÏè ¡huèdn = (den har) krumme Horn, der voxer ind mod Øjnene (om Ko). *$Fjolde.
3) = dårligt gående [spor. i Hards og SVJy] Kjæmpen ¨ bandede over hans (dvs. sin) Moder, te hun havde født sådan en knevele Dreng ¨ der kunde ikke trine over æ Sund (dvs. Limfjorden) i ét Trin. Hards (Krist.DS.III.9).
| knibe·handel | kniben |
| Sidens top | |