kniben

Çkniber

Se også Ìknibe (subst.), Çkniber (subst.)

Ìkniber

subst. _ kni¶vèr $Agerskov. _ genus: fk.

[< ¢knibe 8; spor. i ældre kilder fra Østjy og Sønderjy´Ø; syn.: knibe·skid (se ¢knibe 8 slutn.)]

= gnier. Han var en gruelig kniber overfor hans folk med hensyn til føden. SØJy (Krist.JyA.III.135).

kniben	Çkniber
Sidens top