Èknibe
knibe·handel| Èknibe | knibe·handel |
Se også Ìknibe (subst.), Çknibe (subst.), Èknibe (subst.)
verb. _ (i·/ij· K 2.0:) kni·v/kni·w/kni·jß/kni·f/kni·b (K 4.3) alm.Ì; knièv $SSamsø; Ákni·f TonalOmr (K 1.9)Ç. _ præs.: ´er (K 6.2) NVJy, Han, Him, MVJy (± Hards´S, men inkl. nabosogne af MØJy´M), sideform i $Lejrskov; (´er K 6.2:) kni߶èr/kniw¶èr/kniv¶è (K 4.3) Ommers, MØJy, Mols, Samsø, Hards´S, Sydjy, SønJy´NV; knivè NØDjurs, RømøÈ; knifè øvrige Sønderjy¢. _ præt.: kne¿b/kne¿v/kne¿f (K 4.3) alm. (dog mulighed for ´f iht. note 1); kne¿w, kni¿w, kni(·)wt $Læsø; knæ߶ $Agger; kni¶èv $SSamsø; kne·f alm. i Sønderjy´SØ (K 1.1); kni·f Als; knièb $Fjolde. _ ptc.: knÉßèn Vends£, $Lild; knÉ߶èn NVJyÀ; knevèn NØJy, Sall, Fjends´S, MØJyÎ, SØJy´N; knevèn, knevè NØDjurs; knåvèn, knåvèÛ, knevèÛ $Tved; knåvè $NSamsø; knevè $SSamsø; knævèn Fjends´N, $Tvis; knev¶èn Hards´S{, SVJy{, SØJy´S; knev¶èn/knefèn (K 4.3) alm. i Sønderjy; knebèn $Fjolde.
\ Ìogså kni·f spredt syd for linjen A på K 4.3, spor. i øvrige MVJy (±NV), i Sall og NØJy samt på NØDjurs; Çogså optegnet *kni·v Rømø; Èog mere tvivlsomt i én kilde fra MØJy; ¢dog knibè $Fjolde; £dog kneßèn ´SV; knæßèn Han; også kneßè BørglumH (AEsp.VO.V.75); Àdog knæß(¶)èn $Agger, også knÉßèn $Hurup; Îdog kneßèn ´SØ (jf. K 4.3); {spor. vsa. knæv¶èn; }dog knefèn Tønder.
[< middelnedertysk knipen]
1) = klemme, presse (med fingre, krop, hjælpemidler etc.) [spredt afhjemlet; syn.: nive x] hvis de tager fat om Struben af en Mand, så knife di ham æ ¡loft ªaw = så kniber de ham Luften af (dvs. luften ud af ham). $Bov. Knibe en Flaske = udtømme den til Bunden (egl.: klemme den ned). HCLyngbye.FQ.575. Folk ho fyldt e Kjerk te Trængsel, / e Påltmånds kam og knif sej ind = folk havde fyldt kirken til trængsel; pjaltekræmmerens (familie) kom og klemte sig ind. MartinNHansen.JT.53. wi war knåvèn ¡sammel, så wi swe·èt = (vi var presset mange tæt sammen) i et lokale (så vi svedte; jf. ind·kneben). $Tved. "Saa ka I rejs ¨ mæ je Pikpak", svaaet a aa knev ret rele Tænd i Galheæ = så kan I rejse med jeres pikpak, svarede jeg og kneb ret redeligt (= skar voldsomt) tænder i vrede. PJæger.Y. JySaml.1Rk.III.214f., Krist.DS.II.125ff.11. a kni·b ¡snièªbaÏèr = at kryste Snebolde. $Fjolde. di kuñ ¡åw knib èm ¡a·w i èn ¡saftªklu·r = man kan også presse dem (dvs. bærrene) af i en »Saftklud (presse Saften af dem). $Fjolde. \ (også, i forlængelse af foregående citat) = ælte (ost, ler) (idet der presses væske ud) [spor. i SSlesv] væn vos tøkès de è nåk bræ·mt, så knifè vi è fi·ñt = når vi synes, det (Ostemassen) er tilstrækkelig gæret (jf. bræmme 1), så kniber vi det fint (dvs. ælter det, hvilket gøres enten med Fingrene eller med en Ske). Angel. han knifèr æ le·r = ælter Leret. Fjolde. \ (også) = nappe, nive [spor. afhjemlet] Han ¡kne¶f mæ i è ¡Ar¶m = han kneb mig i armen. HostrupD.II.2.113. (talemåde:) hand va ¡år·nle i e ¡röw kneffen = (han var ordentlig) knebet bag i, i en slem knibe. AlsOrdsaml.91.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = trykke, klemme (om sko etc.) [spor. afhjemlet, fortrinsvis i Sønderjy] Æ Stöw·l ¡knifè ve è ¡Tæ¶èr = Støvlerne klemmer ved Tæerne. HostrupD.II.2.113. (overført:) Just var nu ellersen en »Prygl (= ellers en tamp; jf. ellers pkt. d), der ikke gav sig for en Støvregn, som En siger, men dette her (at de hundefrøs i hytten) begyndte nu ligegodt at knibe ham. JKattrup.J.32.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = kæle, kærestes med [spredt i MØJy, spor. i Djurs´SV og ØSønJy´N, desuden én kilde fra Vends] som Udtryk for landlig Flirt; om et ungt Par, der f.Eks. har forladt en Dansesal sammen, siger man: di æ ¡u·Û å ¡kni·b (= de er ude at "knibe"). $Gosmer. Ku Do nok komm astej mæ aa knihv dem kjøwnhawnsk Piger, hwa bette Kresten? Di æ jo vis eet saa wanskele aa kom i mæ = kunne du nok komme afsted med at "knibe" de københavnske piger, hvad bitte Kristian?; de er jo vist ikke så vanskelige at komme i (lag) med. PAlsted.F.91.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = klippe af, fjerne (vha. fingre el. instrument) [vel i forlængelse af betydning 1 slutn.; spor. afhjemlet] de wa miè læt å blø·Û ¡tomèϪtåt å ¡pi詪f浶è mæ spøt å kni·b bro¿nèn åw¶ = det var lettere at bløde (dvs. væde) tommeltot og pegefinger med spyt og knibe vægen af (jf. Ìbrand 3) (end at bruge lysesaks). $Hundslund. Soen ¨ haa faat 9 ¨ no maa jæ ha Spidsern knevven o dje Tænder = soen har fået ni (grise); nu må jeg have klippet spidserne af deres tænder (med en tang). Djurs. Dejgen bliver slået op om Morgenen, a ¡så knibè di så·n ¡støkè aw a formè te ¡brø· (= og så kniber de sådanne Stykker af og former til Brød). Angel.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = få fat i; rapse, stjæle [spor. afhjemlet, fortrinsvis i Midtjy´M og ´Ø; syn.: nive x] Det war helsen ett saa ring en bette Stegi, du der haar knæven dæ ¨ dæn er der skam en gued Bej i = det var ellers ikke så ringe en lille én (dvs. fisk), du har fået (på krogen); den er der skam en god bid i. Aakj.BE.16f. Imæ¬ òñtj småtèrij kneb hon frå frovÉn e någel syjtro, Én nol å Én sæjsÉr = imellem andet småtteri rapsede hun (dvs. en tjenestepige) fra fruen et nøgle sytråd, en nål og en saks (jf. sejser x). Grønb.Opt.121. hves Sesæl ha war i Nærhjæen, ha a knæben e Tjøs fraa her = hvis Sidsel havde været i nærheden, havde jeg "stjålet" et kys fra hende. Thise.NKS.72.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = liste/snyde (sig) (til/fra noget) [spor. afhjemlet] Den der ikke gør, hvad han af en eller anden grund skulle ¨ hañ knivèr ¡orèn ¡om¶ = han kniber udenom. Skautrup.H.II.126. vi ka ¡nåk kniv wås ¡om¶ ¡ve¶ èt = vi kan nok knibe os om ved det (dvs. uden om det). $Give. han knev sæ fræ¶ è be¡tal¶èµ = han snød sig fra betalingen. $Vroue. \ knibe ¡af = liste/smutte væk (fra vanskeligheder, arbejde etc.) [spor. i SønJy´S] de èr ¡í ¡fø·st ¡Gåµ, te di æ knefèn ¡a¶, væn de knæf ¡te = det er ikke første Gang, at de er stukket af (egl.: har snydt sig afsted), når Vanskelighederne meldte sig ¨ når Arbejdet skulde begynde. HostrupD.II.2.113. \ knibe ¡ud = d.s. [spor. i SønJy´S] de ku nok skie te e Bøn helle ven dæ ku fo noue Svipærenne knif u fro de Hørosken = det kunne nok ske, at børnene, eller hvem der kunne få nogle »svipærinder, stak af fra det hørruskning (dvs. arbejdet med at »ruske hør). Als.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = prutte ned (i pris) [spor. i NVJy, Hards, Fjends og MØJy´S; syn.: pride x] i Handel: a kne¶v ham en Tidå·les Lap = jeg fik ham pruttet en tidaler´seddel ned. MØJy. Naar der handledes paa Markederne ¨ hørtes da: Do er naak fraa Rief, / deerfor læer o knief (= du er nok fra Ribe, (har) derfor lært at knibe). SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
8) = være for sparsommelig, nærig [Midtjy (dog kun spor. i ´NV og på Djurs), Sydjy´N, spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: Çgnide 3, Ìfedte 4, pirke x, spinke x]
 |  Tæt afhjemlet |
knibe = holde vel meget til Raade. Him (Fogh.1828). hon wel ja·n knijb på fÒÒen = hun vil gerne spare på maden (til folkeholdet). AEsp.VO. èn ¡kni·vèr ¡ve¶ èt = man kniber ved det, hvis man (som handlende) vejer knapt. $Bjerre. \ hertil en række sms. som betegnelse for en nærig person: knibe·bælg. *Djurs. _ knibe·hoved. *Samsø. _ knibe·skid [spor. i Midtjy] _ knibe·sæk. *$Fjolde. _ (spec. om kvinde:) knibe·fitte. *Vends. _ knibe·kutte. *Him.
9) (upersonligt:) det kniber = det giver problemer; det er kun lige til [alm. nord for rigsgrænsen, desuden $Aventoft] dæ ku ju ¡gåt wæ ¡di ¡ste·èr, ¡hwæj¶ de ¡kne¿b mæ ¡fø·èn te ¡fålken = der kunne jo (i ældre tiders landbrug) godt være de steder, hvor (jf. Çhvej 2) det kneb med (at skaffe) føden til folkene. $Haverslev. Aa, a glemmer aalle i de føest Oer (= aldrig i de første år, som ægtefolk), da de knev saa haardt fo wos. _ Manne Bøen fæk vi, o skidt mæ æ Fortjenest waar et (= mange børn fik vi, og det var skidt med indtjeningen). JJacobsen.T.III.24. de knißè ham mæ hans plåwèn, hañ ka it hå¬ ¡plåw¶èn i ¡jo¿rèn = det kniber ham med hans ploven (= pløjearbejde); han kan ikke holde ploven i jorden (dvs. holde skæret nede i den rette dybde). $Hundslund. (talemåde:) hañ ær e§t ræj¶ får¶ å ræñ·, næ¿r de kni·vèr = han er ikke ræd for at rende, når det kniber. $Vroue. (vbs.:) i ¡knij·ßèn ¨ mæ è ¡fuj·reµ, ¡så ¡fæ§k di en gjæwt ¡ljøµ¶ te ¡aw·tèn = når det kneb med foderet, så fik de (dvs. kraturerne) en givt lyng til aften (jf. Ìgift). $Torsted. de knij·ßèr, æ ka go ¡òp a èn ¡tra§p = det kniber (dvs. er kun lige til), at jeg kan gå op ad en trappe. $Torsted. (hertil vel også, muligvis ved sammenblanding med Çkni:) naar det knier = når det kniber / gælder. Aakj.B.125 (og tilsvarende andre steder i forfatterskabet).\ faste forb.: det kniber ¡ad = d.s. de kniver ¡aÛ ¡få ham = det kniber for ham. *$Darum. _ det kniber sig (for én). hvis Sorgen overvælder ham (dvs. enkemanden) så hårdt, at han ikke kan beherske sig, siger man: ¨ de ¡knibèr sæ ªfå ham. *$Fjolde. \ (hertil:) knib subst. = mangel. slo ka¡tÒflèrèn te? _ jow·, de wa dÉr e·èn kni¿ß we = slog kartoflerne til? ja, det var der ingen mangel på. *$Agger. Dær ær e·n Kni¶b på gu· Ro we ham = der er ingen mangel på gode råd hos ham. *Vends.
| Èknibe | knibe·handel |
| Sidens top | |