¢knebel
kneble| ¢knebel | kneble |
adj. _ med sideformen kniben, knibens. _ knevèn/kneßèn/knefèn (K 4.3) alm.Ì; knÉßèn, knÉ÷ßèn VendsÇ; (i betydning 1:) *kneeven Ommers; knæ¿vèn $Vroue; knæv¶èn $Tvis; knev¶èn $Vodder; desuden (formentlig lånt fra kniben, som foruden i Vends anvendes netop de pågældende steder:) (i·/ij K 2.0, v/ß/f K 4.3:) knij·ßèn/kni·vèn/kni·fèn NVJyÈ, (endvidere i betydning 2) Han¢, Him´V, MVJy´N; spor. i SVJy og VSønJy; kniwèn (i betydning 1) $Læsø.
\ Ìspor. også knewèn; Çspor. også kne·ßèn (< rigsmål) og knij·ßèn (lånt fra kniben); Èdog knij¶bèns Mors (iflg. Skyum.); ¢dog (i betydning 2) knij¶ßèn
[egl. ptc. af knibe (og opr. samme ord som kniben)]
1) = sparsom; ikke tilstrækkelig [spor. afhjemlet; syn.: £knap] dær ær kneven plas i eñ ¡jænspæñèrªs浶 = der er kneben plads i en »enspænderseng. $Tved. Så sent som ¨ i 80erne (dvs. 1880’erne) blandede man Gjær´Frø (jf. Ìger) i Rugen, der blev malet til Brød _ da wa dæ kni·vèn Rå¶ o Row (= dengang var der ikke tilstrækkelig meget rug; jf. råd x). Hards (HPHansen.Opt.). \ (spec.:) i en kneben tid = i en snæver vending, i en prekær situation. en mo hjæl§p sæ såm èn kan i en knæ¿vèn tí = man må hjælpe sig, som man kan, når det kniber. *$Vroue.
2) (som adv.) = knap (og nap), med nød og næppe [spredt i Nordjy og Midtjy´V, spor. i øvrige Jyll; syn.: Çknap 2] a hå kni·vèñ èn ha϶ mi¿l te skuèÏ = jeg har knap en halv mil til skole. SVJy. Faar saat udle, aa de wa knijbens di ku bjær æ Føh hjæmm = far sad yderligt (dvs. var tæt på at gå fallit), og det var med kniberi, at de kunne bjærge føden hjemme. AarbMors.1926.89. E dreng fek fat i en stor doffelt dyn mæ gåsfe’e i (= dobbelt dyne med gåsefjer i) ¨ Han kun’ kneffen bær’ en (= han kunne knap nok bære den). SAndr.SBH.22. ¡så ¡war¶ èd ¨ ¡så¿n èn ¡wÉj·lè mæ ¡ræ¿n å ¡stòr¶m, te wi ¡knij·ßèn ku ¡stå¿ po è ¡strå¿ñ = så var det sådan et vejr med regn og storm, at vi kun med nød og næppe kunne stå (oprejst) på stranden. Thy.
| ¢knebel | kneble |
| Sidens top | |