Ìknark

Ìknarke

Se også Ìknark (subst.)

Çknark

subst. _ knark _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: knar§k GørdingH (SVJy); knar§kè $Fanø.

[< knarke 1]

 Næste betydning

1) = knirkende, knagende lyd [spor. i Nørrejy] de gir ¨ Knark (= det giver knark), små Brag (om knirken fra skosåler, træværk). Hards (Røjkjær.Opt.).

 Forrige betydning

2) = læderstykke, som kan knirke [syn.: knarke·læder] De fine gamle kaptajner ¨ hå ¡knar§kè i è ¡skuw¶ (= havde knarker i skoene) ¨ vistnok et par stykker lakeret læder, lagt imod hinanden i sålen (så det knirkede under gang). *$Fanø.

Ìknark	Ìknarke
Sidens top