Ìknaldknald·blomst

Se også Ìknald (subst.)

Çknald

subst. _ udtales som »Ìknald. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm.; stof´neutr. i betydning 3, og i betydning 1 efter planke. _ afvigende bf.: ´tj (vsa. yngre ´t, ´è) Vends; ´t $Houlbjerg. _ plur.: u.end.

[< nedertysk knall]

 Næste betydning

1) om lyd (af skud mv., ofte om piskesmæld) [spredt afhjemlet] hwis wi ¡høwèrdræµ· sku law· èn ræjtè fi¿n ¡pisksno¿r, så ¨ sku wi pas å tøµ· èn uw¶ imåÛ spesèn å så law· èn dosk i uÛèr æñ·, så¿nt te dæñ ræjti ku slo knal¶ = hvis vi hyrdedrenge skulle lave en rigtig fin pisk, så skulle vi passe på at tynde den ud imod spidsen og så lave en dusk i yderenden, så den rigtig kunne slå knald. $Haverslev. naar han blev stor ¨ vilde han køre med Heste og ha sig en Kørepisk med Knald i. Frifelt&Kragelund.DV.73f. \ (også, spøgende) = fis. Naar én slap "en Knald" løs (sagde man): Tho de æ vees Torenluft (= hør, det er vist tordenluft). *Vends. \ fra flint til knald = fra flintebøsse til gevær med moderne tændsats. Senere var han hos en Klejnsmed i Holsted, hvor han lavede gamle Bøsser om fra "Flint te Knald". *HPHansen.KF.II.8. (overført:) law et åm te Kna¬¶ (= lave det om til knald), skæmtvis om al Slags Omlaven af Gjenstande ¨ stammer efter Folks Forklaring fra Flinte´Bøsserne, som i sin Tid bleve omgjorte til "Knald"´Bøsser. *Hards (PKMadsen.Opt.).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = yderste ende af en piskesnert [ved omtolkning af udtrykket pisk med knald i, jf. betydning 1; spor. i Østjy; syn.: skrald x] kna¬¶ ¨ piskesnærtens yderste ende, tit flettet af hestehår. MØJy (F.).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) (overført) = fart, fest, ballade etc. [muligvis < rigsmål; spor. afhjemlet] dær ær kna¬¶ oñ¶èr ham = der er knald under ham, han har fart på. $Vroue. ham æ dær kna¬¶ i¿ (= ham er der knald i), dvs. liv, kræfter. $Darum. \ faste forb.: med fut og knald = for fuldt knald. vi fortsat Spellet mæ baade Fut aa Knald aa moret wos stueartet = vi fortsatte (kort)spillet for fuldt knald og morede os storartet. *JyUgeblad.II.302. der inde (i gravhøjen på fire gloende ildstøtter) holdt Bjerrefolkene (= bjergfolkene, de underjordiske) et Gilde, som der var baade Fut og Knald i; jeg tror saagu, det var et Bryllup. *Elmgaard.T.110. _ knald i knald = d.s. *$Give. _ med gjald og knald = d.s. [vel < gjalde (evt. gjaldre)] *Ussing.Als.146. _ (med) knald og fald = d.s. Knall aa fall = over Hals og Hoved, uforventelig hastig. *Angel. _ (få/have) knald på / knald i pisken (el. lign.) = være beruset [spor. i Midtjy (inkl. Thyholm) og Sydjy] han kam ¡anªsti·©èn mæ æn ¡år¶ènli ¡knal¶ = han kom anstigende med en ordentlig kæfert. Thyholm. hañ hår fot kna¬¶ è¡po (= han har fået knald på), dvs. er fuld. $Tved.

 Forrige betydning

4) (overført) = gilde [spredt afhjemlet] nu ¨ vilde de gamle endelig (= partout), at der skulde gøres et lille "Knald" i den Anledning (dvs. til markering af forlovelsen). KSkytte.DE.129. "Knaldgohren" haa faat de Nauen, faa de dæ tit wa stu Knald, faale Gill po Gohren, dæ sto faa 12 Tønne Haarkuhn = "Knaldgården" havde fået det (øge)navn, fordi der tit var stort knald, gevaldigt gilde på gården, som stod for (dvs.) 12 tønder hartkorn. PJæger.IF.21.

Ìknaldknald·blomst
Sidens top