knakkeret
Çknald| knakkeret | Çknald |
Se også Çknald (subst.)
subst. _ kna¬¶/knal¶/kna¬ (K 4.6, K 1.1). _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: kna¬·/knal·/kna¬ (K 4.6, K 1.3) alm; kna¬èr/knalè (K 4.6, K 6.2) Him, Han, Hards (dog kun sideform i ´V), SØJy´NV.
[egl. samme ord som gnald (og vist også knold)]
1) = lille stykke, stump (af alt muligt fast stof) [spredt i Nord- og Midtjy (±S); fortrinsvis i ældre kilder; syn.: billing 1, gnalling, Ìknalder 1] en lille Kna¬¶ = et lidet Stykke, navnlig af Brød, Ost og lign. hårde Ting. Holmsland (Røjkjær.Opt.). foo¶n hòò¶r så månner knaller pò loo¶n, at de rasler = fårene har så mange tørre møgklatter på lårene, at det rasler. AEsp.VO. Nær a skal moel om Nætten, kommer hon mæ en bette Knald Tallelys, som a sku si we ¨ næj henjer lier a no ett = når jeg (som møllersvend) skal male om natten, kommer hun (dvs. møllerens kone) med en lille gnalling tællelys, som jeg skulle (kunne) se ved; nej, hende kan jeg nu ikke lide. HimmerlKjær.1952.281. Konen var ved at bage, og hun stod netop og slog Brødet op. De (dvs. et par vandringsmænd) gik jo og tiggede, og saa snakkede de med hende, om hun ikke vilde tage den Knald Dej og bage dem en lille Kage (= et lille brød) af. Krist.MSH.34. (spec.:) Knall Gaan (= knald garn, om start på et garnnøgle). Him.
2) spec. om sukkervarer.
2.1) = stykke kandis el. hugget melis; i ældre kilder skelnes mellem en brun og en hvid knald (det sidste også bare en knald) [spredt i Nørrejy (± Samsø), spor. i Sønderjy; syn.: Ìknalder 2, knalding] Kaffen blev kogt med et passende Stykke Cikorie og nødes med et Stykke _ "Knald" _ Sukker til. RibeAmt.1923´26.211. ho©¶èt sokè kjøwtès i ¡refÏèt plå·Ûè, dæ sku knækès i smo¿ ¡fi·ªkantè å så i ¡sokèrªkåpèt, diè hiÛ èt kna¬· ¨ kandis kjøwtès i ¡a·wÏoµ knåÏèrè styki ¨ dæ sku bru©ès èn ¡sokèrªtaµ¶, næ¿è èn vi¬ ha ¨ èn bru¿n kna¬¶ = hugget sukker købtes i riflede plader, der skulle knækkes i små firkanter og så i sukkerkoppen; dér hed det knalder; kandis (derimod) købtes i aflange knoldede stykker; der skulle bruges en sukkertang, når man ville have en brun knald. $Hundslund. (dem) som var velforsynede med stærke tænder, fik den opgave, hvis der skulde kandis´sukker på bordet, at ¡bej¶ æ ¡kan·des ¡sår¶n te dæm ¡fræmè ku ¡fo¿èn ¡pa·sèñ ¡kna¬¶ ¨ te djær ¡kafè (= at bide kandisen sådan, at de fremmede kunne få en passende gnalling til deres kaffe). Hards. (talemåde:) da wår èt æn blaÛ¶èr, om æ bå¿n fæk æn knaÏ sokèr (= da var det en gang sludder, hvis barnet fik en knald sukker; jf. Ìbladder 4.1), om hvad der ikke er omtale værd, noget at regne. $Darum.
2.2) (spec.) = bolsje [spredt i Hards, spor. i NVJy, Vends og MØJy´N] I vor Dialekt er "en Knald" (bl.a.) = en Bolche. Hards. æn knal ka wal nok klår op i et bette kyw bån´anset = et bolche kan vel nok klare op i et lille ked barneansigt. MØJy.
| knakkeret | Çknald |
| Sidens top | |