Çknabe

knabstrupper

Se også Ìknabe (subst.), Çknabe (subst.)

Èknabe

verb. _ kna·v

[jf. svensk dialekt knabba (= støde, banke); kun anførte kilder fra NSamsø]

= slå i stykker (etc.). knahb Klewer = tærske Kløver; knahb Leer = banke Leerklumper itu. FrJacobsen.ca.1860. når man i gamle Dage slog en Lervæg ned, og Stumperne skulde bruges igen, fx til Mørtel, skulde Leren knabes, slås i Stykker. En gammel Kone talte om å ¡kna·v nowè ¡ro¿ ka¡tæflèr tè ¡hæn¶sèn (= at knabe nogle rå kartofler til hønsene); hun trådte med sine Træsko de rå Kartofler i Stykker og lod Hønsene æde dem. $NSamsø.

Çknabe	knabstrupper
Sidens top