Se også Çknabe (subst.), Èknabe (verb.)
subst. _ kna·v/kna·f (K 4.3). _ genus: fk. _ plur: kna·vè
[< tysk; kun anførte kilder fra SønJy´M; forældet]
= dreng. *$Agerskov. *$Vodder.
knabbis
ÇknabeknabbisÇknabeknabbisÇknabe