ÌknabeÈknabe

Se også Ìknabe (subst.), Èknabe (verb.)

Çknabe

subst. _ kna·ß alm.; (i tilslutning til andre agensbetegnelser på ´er) kna·ßèr $Lild, spor. i Vends (yngre kilder). _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´èr

[< middelnedertysk knape (= ung mand, væbner; jf. tysk Knappe = væbner), egl. samme ord som Ìknabe; Vends (dog kun spor. i ´Ø og ´S), desuden $Lild og én kilde om forhold i RindsH (Him) i 1600´t. (JySaml.1Rk.I.342f.+346f+364+II.3); se kort; syn.: hanse, stor·hanse]

Tæt afhjemlet

= fornem herre; især i forb. de store knaber. Endnu (i 1900´t.) bruger man i Vendsyssel ordet "Knabe". Man udtaler det halvt med beundring, halvt med uvilje. Og med udtrykket "Di stuer Knaber" (= de store knaber) menes specielt godsejere, proprietærer, præster og større embedsmænd, altsaa dem, man fordum kaldte "overklasse" _ og hvis vedkommende var noget haard og hensynsløs, var han "i lie hoer knab" (en led haard knabe). HimmerlKjær.1967.5. Sownfoen ¨ var en tuvr opp aapaa Herredskontore ligh etter Høst aa komme der i Wej faa non fijn Knaber = sognefogden var en tur oppe på herredskontoret lige efter høst og kommer der i vejen for nogle fine herrer. Thise.LS.I.94. dæñ g嵶, da wi w¶a meñèr, da ræ·nt do ej§t æn stu¶èr å fòr·nom kna·bèr = den gang, da vi vare mindre, da agtede du ikke en stor og fornem herre. Kvolsgaard.L.166. (talemåde:) Di stu·r Kna·ßèr stekèr åltir Hwoèrèn samèl = de store stikker altid hovederne sammen. AarbVends.1932.318.

ÌknabeÈknabe
Sidens top