Ìknøsknøse

Se også Ìknøs (subst.)

Çknøs

subst. _ knø¿s/knø·s (K 1.1) alm.; knøs $Darum, $Agerskov. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: knø·s alm.; knø·sèr $Darum, $Agerskov.

 Næste betydning

1) = (halvvoksen) dreng, ung mand [spor. i Østjy, SVJy og Sønderjy, i yngre dialekt dog spredt over hele Jyll] i rask Knø¶s = (en) rask Dreng. Vends. Ofte kaldes og (= også) alt ungt Mandskab (dvs. alle unge mænd) Knøse. Vends (Melsen.1811). (drillende:) Tak, Sessel Katrin. Do æ liggodt en knøv bette Knøs mæ det kortkleppet Hoe (= du er ligegodt, dvs. virkelig, en rar lille pige med dit kortklippede hår). MØJy (NAsbæk.P.4). \ (også) = dygtig fyr [spor. i Vends og Sønderjy] (han er) i knø¿s te å haçjèl, te hans ar·betj = en dygtig fyr til at handle, til sit arbejde. Vends (F.IV.271). de è èn ¡knø·s dæñ ªdræµ, dæñ kañ ¡nåk bè¡steÏ ¡nåwè = det er en Knøs (dvs. dygtig fyr), den Dreng, han (egl. den, jf. Ìden 2.3) kan nok bestille noget. $Øsby. \ (også) = selvbevidst, vigtig fyr. haçj war i knø¿s, sin haçj kam hjÉm¶ å ha båµkè dèm òl·sam¶èl (= han var en knøs, da han kom hjem og havde banket dem allesammen), dvs. han var stor på det. *Vends (F.IV.271).

 Forrige betydning

2) = klejne el. lign. (små)kage, jf. Ord&Sag.1989.40f. [syn.: dreng 12.2 (forb. vredne drenge)] Min oldemor kogte nogle klejnelignende kager, som bare var slået i en knude; dem kaldte hun knøøs (= knøse). *AEsp.VO.II.182.

Ìknøsknøse
Sidens top