Èknølle
Ìknøs| Èknølle | Ìknøs |
verb. _ med sideformen knold·hornet.
[< Èknølle; spor. afhjemlet]
(om kvæg) = med stærkt krummede horn. knø¬hvònt, om Væddere og Kvæg, der har meget korte og krogede Horn. Vends (Grønb.Opt.). Petrine dreje sæ omkreng aapaa Stvol aa tu fat aapaa dæj knølhvont = Petrine drejede sig omkring på (malke)stolen og tog fat på den knøllehornede. Vends (Thise.SP.143). ÁknøÏ·Ávonè, om (ko med) Kohorn, der vokser mod hverandre. $Øsby.
| Èknølle | Ìknøs |
| Sidens top | |