Çknølle
knølle·hornet| Çknølle | knølle·hornet |
Se også Ìknølle (subst.), Çknølle (verb.)
verb. _ knøÏ _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[muligvis omdannelse af krølle (fx under indflydelse fra knold)]
= krølle. knøÏ = krølle. hon knøÏèt ¡låmªkle·èt ¡sam¶èÏ ¡te¶ èn betè ¡kn嬶 = hun krøllede Lommetørklædet sammen til en lille Knold. *$Hundslund. \ (hertil vist også flg. talemåde:) do er knølle knø¶w å snalle pÉɶn (= du er krøllet? køn og snoldet? pæn), dvs. pæn med måde. *AEsp.VO.II.182 (iflg. tre kilder fra Vends´V).
| Çknølle | knølle·hornet |
| Sidens top | |