ÌknølleÈknølle

Se også Ìknølle (subst.), Èknølle (verb.)

Çknølle

verb. _ *knøl·

[muligvis < Ìknølle 2; beslægtet med knykle (i formen knøgle) og de dér nævnte paralleller; to kilder i HadsH (MØJy)]

= anfalde; prygle. Da skal a relle (= sandelig, jf. redelig x) knøl· dæ! JKamp.Opt.

ÌknølleÈknølle
Sidens top