knæk·æg

Çknæle

Se også Çknæle (subst.), Èknæle (verb.)

Ìknæle

subst. _ knÉ·l HadsH (F.). _ genus: fk. alm.; vist også neutr. VLisbjergH (F.)Ì.

\ Ìsåfremt knæ·lè er bf. (se ndf.).

[kun nævnte lokaliteter i MØJy]

= mål, fristed i boldlege, fangelege. ved øverste mål i boldspil: a æ i knæ·lè, do må it ta m¶è! (= jeg er i knælet, du må ikke tage mig) ¨ man er i knæ·lè, når man kan skræve ind til målet. VLisbjergH (F.).

knæk·æg	Çknæle
Sidens top