Çkly¡sterklytre

klytken

subst. _ med sideformen klytchen. _ klytchèn, klytkèn. _ genus: fk. _ plur.: ´è

[< nedertysk klytken, klütje (= lille klump), afledt af klüt (beslægtet med kloss, se Ìkløse), jf. Kretschmer.Wort.293); 2.sms.led ´chen/´kèn er nedertyske varianter af diminutiv´endelsen; RiseH´Ø og Åbenrå (ØSønJy); syn.: klysken, Ìkløse 3]

= kødbolle (på suppe). \ (hertil:) klytchen·suppe. *$Løjt.

Çkly¡sterklytre
Sidens top