klytken
klytre·kammer| klytken | klytre·kammer |
verb. _ (´er K 6.2:) kly§tèr/klytè (K 1.4) alm.; også skrevet *klyt(te); *klyrre Sundeved. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[< nedertysk klütern; SVJy (±NØ), SØJy´S, VSønJy´N, ØSønJy (nord for rigsgrænsen), spor. i øvrige SønJy og i SØJy´M; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= småsysle; reparere; uden fagkundskab, og evt. mindre vellykket. En Bonde må kunne klytre, istandsætte, lave mangt et Redskab: færde Hestetøjet (dvs. reparere hestenes seletøj), sætte en »Gjord om en Balje el. Spand, sætte Børster i en opslidt Støvekost, lave Tøjrepæl, Klaptræer, en »Hammelstok (etc.). Han må på en Gang være »Sadler, Bødker, Børstenbinder, Snedker osv. VSønJy. å klytè = at tilvirke noget på en håndværksmæssig amatøragtig måde, typisk med snedker´og tømrerværktøj. Hvis noget ser meget amatøragtigt ud (på øjemål, uden waterpas, med umage el. måske for store søm), så er det forklytret. Højer. Han fek den gammel Døe klyttet te Ret, saa var den goj ægjen = han fik den gamle dør klytret til rette, så var den god (dvs. brugbar) igen. ØSønJy. Ven naue a e lechtøj geg i stygge o sku standes, prøve vi sjæl å klyrre e sammel in i e hochlaj = når noget af legetøjet gik i stykker og skulle reparares (jf. stande x), prøvede vi selv at flikke det sammen inde i »huggeladen. *ÅrsskrSottrup.1986.67. o kly§t = at arbejde lidt uden for faget (som altmuligmand). *SVJy. \ (hertil:) klytre·værk subst. = dårligt udført arbejde [spor. i Sydjy] \ (hertil formentlig også, fejhørt?:) Knyttrer = gjør smaat Tømmerarbejde, saasom ved Avlsredskaber. *VSønJy (KAagaard.BTL.226).
| klytken | klytre·kammer |
| Sidens top | |