klyne·pyt
klyneret| klyne·pyt | klyneret |
subst. _ klyj·nèr _ genus: mask./fk. (K 7.2).
[< Ìklyne 1, vel med tilslutning til agensbetegnelser på ´er; spor. i Vends og Thy´N; syn.: Ìklyne, klyni, klyning]
= stor klodset person, dyr el. ting; ofte med bibetydning af særhed, og (for person) klodsethed, dumhed. TròlstjÉn¶ we Tåwtgòr war en få¡skrækle klyjner = Troldstenen ved Toftegård var et skrækkeligt (stort) bæst. AEsp.VO. dehær klørattenbjent Klyner ¨ med Lakskow paa Tæen aa med høew Silkihaet = den her »klørattenbenede "stodder" med laksko på tæerne (dvs. fødderne) og med høj silkehat. Vends. \ (vel hertil:) klynet adj. han bor sæ nøj klyne ad = han bar sig noget klodset ad. *Hards.
| klyne·pyt | klyneret |
| Sidens top | |