klyne·måde
klyner| klyne·måde | klyner |
verb.
[1638: klynepøtt (SkastTingb.128); < Ìklyne 2, pyt x; Hards´M, SVJy´MV, spor. i øvrige Hards (±N, men med tilgrænsende sogne i SØJy) og SVJy (±Ø)]; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= efterladt tørvegrav (med indsivet vand i bunden). Mosehullerne, som blev tilbage efter Tørvegravning, kaldtes "Klynpøtter". NørvangH (AarbVejle.1937.163). naar (vogterdrengen) Jens drog ud med sine Dyr om Morgenen, fik han kun tørt Brød med til hele Dagen, Vand kunde han tage af Klynpøtterne. HPHansen.GF.III.139. (til brænding af »klynekul:) Mosen blev gravet ud til (man nåede ned til sandet under den), og i bunden af en kly·npøt lavde man et hul, satte en »klyne·røgle med lyng (omkring), brændte det af, og når tørvene var i gløder, lagde man stadig nye på, til man syntes, man havde nok. HjermH (HPHansen.Opt.).
| klyne·måde | klyner |
| Sidens top | |