klyner
klyne·røge| klyner | klyne·røge |
adj. _ klynère
[< Ìklyne 1; AlsSH, spor. på Sundeved og i Angel]
= fuld af knolde/klumper. klynèrè = klumpet (om jord, når klumperne er så store, at harven ikke kan klare dem). Alsingerg. \ (hertil:) klynre verb. = slå jordklumper i stykker (med en »klynehammer). naar Jorden i Foraaret har Klumper, saa er den klyndre (= klyneret), og naar vi skulle slaa Klumperne i Stykker, skulle vi ud at klynne. *AlsSH.
| klyner | klyne·røge |
| Sidens top | |