subst.
[< Ìklyne 2, Èbrok; spor. i SVJy; syn.: tørve·billing]
= stykke, stump af mosetørv. klynebrokker var jo gode at tænde op med i stedet for hele tørv. ØHorneH.
klyne·brogl
klyne·båreklyne·broglklyne·båreklyne·broglklyne·båre