klyne·blævver
klyne·brok| klyne·blævver | klyne·brok |
subst. _ genus: fk. el. stof´neutr.
[< Ìklyne 2, Èbrogl; spor. på Ringkøbing´egnen]
= stykke mosetørv; tørvesmuld. ta lig aa læg naat klynbrog¶el o æ ild = tag lige og læg noget tørvebrogl på ilden. HindH.
| klyne·blævver | klyne·brok |
| Sidens top | |