klyne·brok
klyne·dynd| klyne·brok | klyne·dynd |
subst. _ ofte (i tilslutning til rigsmål) skrevet klyne·bør. _ afvigende 1.sms.led: klyn·´ $Vodder, Fjolde.
[< Ìklyne 2; Hards´S, SVJy (±MØ), VSønJy´N, spor. i øvrige Sydjy; se kort; syn.: blit·båre, kat 2.2, klyne·kat, klyne·styrte, smitte·båre]
 |  Tæt afhjemlet |
= trillebør til transport af tørv eller tørvemasse (fra »tørvegrav eller »trade til »tørreplads); jf. Ord&Sag.1984.48ff. Den, der bar ud (fra tørvegraven), tog oprindelig en Stabel (4´5 Klyne) i Armene og løb ud og satte dem ¨ paa Pladsen, saa de stod pænt i »"Forbandt" med Aabninger mellem. Senere fik man en "Klynebør". NHorneH. Ovenfor Graven stod en Pige eller Dreng med en »Klynefork, hvormed de lempede Tørvene op paa "æ Klynbaar", en Trillebør uden For´ eller Sidefjæl i »Fadingen, hvorpaa de blev kørt ud paa en jævn Flade i Mosen til Tørring. SlaugsH. (på tørrepladsen) hævede man den ene side (af klynebøren) op, så klynformen (med i dette tilfælde æltet tørvedynd) stod lodret paa langs ¨ trak den (dvs. børen) op mod formen ¨ saa den væltede ned, og det maatte man ikke være for længe om, for saa løb dyndet ud af formen. FrøsH. Hjulets Fælg paa ¨ æ ¡kly·nªba·r (var) temmelig brede, for at det ikke skulde synke i Mosen. Ti Klyner kunne ligge paa tværs paa Bunden ¨ ialt ca. 80 Klyner. $Vodder. \ også kaldt: klyne·karre. *Haderslev.
| klyne·brok | klyne·dynd |
| Sidens top | |