![]() | ![]() |
subst. _ klont/kloñt (K 4.5) alm.; kloñ¶t $Tved; også kløñtj Vends; kløñ·t $Børglum. _ genus: mask./fk. (K 7.2) (dog fem. som skældsord om kvinde, jf. betydning 2). *JMJens.Vend.124. _ plur.: (´er K 6.2:) kloñtèr/kloñ§tèr (K1.6) alm.; også klø÷ntj Vends; kloñ·t spor. sideform i SønJy.
[< nedertysk klunt (= klump, hob, tyk kvinde)]
1) = klump (af jord, ler, sne etc.). Klunt ¨= en liden tung Masse el. Ting, en Klump: Ex. Loddet i Uhret er for let; man maae hænge en Klunt derpaa. Ommers (OBork.1814). no om da·w grawwer di tör¶ren åp i stu· klontjer = nu om dage graver de tørvene op i store klumper. (som siden deles i enkelte tørv). AEsp.VO. han smÉt èn kloñt ¡li¿r ¡æ§tèr mæ = han smed en klump ler efter mig. $Torsted. dæ æ klånde i æ saus = der er klumper i sovsen. ØSønJy. Konen rørte i Blodet ¨ ellers går det i kloñt (dvs. bliver det klumpet). $Aventoft. \ (spec.:) = sammenfiltring af garn, uldtøje) [spor. i Nørrejy] klontèr = klumper i uld, der »teses . Thy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = tung, klodset, mindre dygtigperson; tung, stor, klodset ting [Nørrejy, spor. i Sønderjy] no år¶nli klø·ntj kan man fx sige om usædvanlig store kartofler. AEsp.VO. hun æ èn ¡wa· betè ¡klont = hun er en værre lille tyksak. Thy. de ær eñ toµ¶ kloñ¶t får ¡dæ å go¿ mæ = det er en tung klunt for dig at gå med (om et barn som er tungt). $Tved. _ (tryksvagt, med funktion som adj., jf. GodeOrd.465ff.:) En gammel Bonde ser misbilligende, hovedrystende paa ham som paa en trebenet Klønt Kalv, der int sku ha været født. KBecker.UF.I.335. han har ikke andet end (dvs. kun) en klontj dreng til at hjælpe sig. Vends.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = karl fra fastlandet (Vendsyssel); læsøbo som ikke er fisker el. sømand; jf. BStoklund.AKL.51 [Læsø] Landmand blev ingen ordentlig Læsøbo, der var kommet af Sømandsslægt, Arbejdet med Jorden kunde være godt nok for Kvindfolk og for de indvandrede Jyder, men de var kun "Klunter" og ikke rigtige Mennesker, i hvert Fald ikke Mandfolk. KJohansen.ML.18. Til de større gårde var der ofte knyttet et embede eller en købmandshandel, og man måtte så have karle fra fastlandet til at drive gården. Disse karle kaldte man på Læsø for kluntere. På denne søfartsø betragtede man landbrugsarbejde som noget nedværdigende. AarbVends.1986.40.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = tyk ende af kæp, »slagvol etc. [spor. afhjemlet] der er i klontj i æç·j å slawwl = der er en klump (fortykkelse) i enden af slagvollen (i plejl). AEsp.VO. For at være rigtig fårehyrde, måtte man have en rigtig fårekæp med, og en rigtig fårekæp var en rodhugget egestok af en passende tykkelse, særlig ved den ene ende ("æ klondt"). Martens.Lindeballe.164. man havde en "Drywkølle" (»drive·kølle), som bestod af et skaft og et køllehoved: "Klont", der var kugleformet. MarkMont.1972.61. Til fårenes tugt havde vi en ¨ "hjøwerkjæp" (»hyrde·kæp), det var en egekæp med en selvgroet klunt eller et skaft med et lille hoved på. SJyAarb.1897.213.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = samling af mennesker eller ting; klase, byldt [spor. i Nordjy] en stu¿r (= stor) klont = bunke af kroge og liner. Thy. saa skilles de, saa gaar de i en Klunt, / saa ser det ud, som Kjæde de formerer. Aakj.RS.136.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = klejne [spor. i Vends] a ska ha bagt klø·ntj te jywwl (= jeg skal have bagt klejner til jul) _ spøgende for klejne, vel på grund af dennes forvredne facon. AEsp.VO.II.168.
7) = navn på forskellige spil/lege. (de) lod hente Brændevin og Øl ude i Byen, som de derefter spillede Klunt om ¨ (Tingbogen 2. April 1770). Dette Spil foregik paa den Maade, at en, der ikke deltog i Spillet, tegnede lige saa mange Streger, som der var Spillere, paa Bordet, forsynede en af Stregerne med en Klunt, d.v.s. en Klump, og tildækkede den Ende af Stregerne, hvor Klunten sad. Spillets Deltagere satte derefter hver en Finger paa en af Stregerne; den, som valgte Stregen med Klunten, havde tabt. *PRasm.Ebeltoft.236. Klundt er en slags spil (slå ring f.eks.) om en genstand, cigar f. eks. *SVJy. kloñt ¨ Leg, hvor de fangne tager hinanden i Hænderne og danner en Kæde. *SVJy.
![]() | ![]() |
Sidens top |