klunsklunt

klunse

verb. _ kluns $Læsø; klon·s $Oddense, $Vroue; Ákluñ·s $Bov. _ præs.: ´er (K 6.1).

[vist nyere lån fra rigsmål; spor. afhjemlet]

= rigsm. (i forb. klunse om noget). ska vi klon·s åm¶ å le© hæj·st te? = skal vi klunse om at lægge heste til (til et bestemt stykke arbejde). $Vroue.

klunsklunt
Sidens top