![]() | ![]() |
verb. _ (nt/ñt K 4.5:) klont/klon§t (K 1.6) alm.; klø·(·)ntj sideform i Vends; kloñ·t Mors, Him. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
1) = klumpe (om sne under træsko) [< klunt 1; spredt i ØSønJy´S, spor. i VSønJy] når sneen klæber under træskoene, klonter det. ØSønJy. \ (også:) æ Dreng di kluntes = drengene sloges med sne. ØSønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) klunte(s) om noget = spille om, trække lod om noget [jf. klunt 7; spor. i Nørrejy] di kløntjest om i omgång Òl = de kluntedes om en omgang øl. AEsp.VO. Vi har et ord, der hedder "aa kløntes". Det betyder paa en Maade at trække Lod, f.eks. at slaa med en Terning, eller trække det længste Straa. Eller have et vist Antal Pebernødder i Haanden, som Modparten skal gætte. Vends. \ (hertil vel:) no skat do kom te å kløñtj (= nu skal du komme til at klunte), dvs. bøde, betale gildet. *Vends (F.IV.267).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = samle, filtre sammen [< klunt 5] saa kunde fire eller seks Faar i en hel lang Nat forlyste sig med at klunte Tøjrene sammen ¨ til en Haardknude, der var næsten umulig at faa løst op. *Lidegaard.BK.60. æñèlè fæk do så æ höw·dèr kloñtè sam¶èl = endelig fik du så høvederne koblet sammen. *$Vroue. (overført:) om hundes parring: æ huñ· stu å wa kloñtè sam¶èl = hundene stod og var kluntet sammen. $Vroue. (spøgende:) di ska kloñtès sam¶èl i må·n = de skal giftes i morgen. $Vroue.
4) = klumre, kludre. hwor¶n ær¶ è do stor å kloñ§tèr mæ æ yws = hvordan er det, du står og klumrer med øksen. *$Vroue.
![]() | ![]() |
Sidens top |