klugreÇkluk

Se også klud (subst.), Çkluk (adj.), Èkluk (adj.)

Ìkluk

subst. _ kluk alm.; også klok spor. i Vends. _ genus: neutr./fk. (K 7.1).

[spredt afhjemlet]

= rigsm. (lyd fra høne, eller flaske der hældes af, vand, der skvulper etc.). \ (spec. om lyd fra menneske:) de É sæt, de do ku tjyr hile byj ijÉmæl uÉn å ji såmøj som e kluk å dÉ! = det er sært, at du kunne køre hele byen igennem uden at give så meget som et kluk fra dig. Grønb.Opt.4. do hår e§t så¿ en kluk æ hiel aw§tèn = du har ikke sagt et kluk hele aftenen. $Vroue. \ (hertil, som lokkeråb til høns:) kluk´kluk [spor. i Midtjy´Ø og SVJy]

klugreÇkluk
Sidens top