klov·trynge
kludder| klov·trynge | kludder |
subst. _ udtale »kort (med noter). _ genus: fk./mask. (K 7.2) alm.; neutr. SønJy (±Als). _ afvigende bf.: kluj¶ Vends (spor. også klu¿i). _ plur.: kluj Samsø; klu÷w Vends, Læsø, Han´Ø (vsa. kluw); klu(w)·Û NVJy; klu·(w), klu·(w)Û Him; klu·è Sall; klu·r Fjends, Hards, $Mandø; klu·j MØJy, Djurs; klu·Û SydJy; klu· Fanø; klu·è /Áklu·è Sønderjy (K 4.1, K 1.3); Áklu· Als; klut $Fjolde.
\ Ìspor. også kluw¶, klu¿Û; Çspredt også klu¿j
1) = lille stykke tøj, stof. ska a bej i kluk om dej ga·l feng¶er = skal jeg binde en klud om din dårlige finger. AEsp.VO. et støki gråwbrø¿ mæ såkè po¿ bløw tø©¶èt, samèlèt i¶èn klu¿Û å båñèn få, dæn su·t嬶 fæk dæn betè å sut å¿ = et stykke grovbrød med sukker på blev tygget, samlet i en klud og bundet for; den sugetol (jf. tol x) fik den bitte at sutte på. $Hundslund. ¡Di ¡gamèl ¡Klu·r ka vi ¡sæ·l te è ¡Påld·tmand = De gamle Klude kan vi sælge til Kludekræmmeren (» pjalte·mand). HostrupD.II.2.99. (overtro:) Tandpine kan sættes hen i en Klud. Man borer saa et Hul i et Træ, putter Kluden derind og lukker Hullet med en Told. ØH.1949.40. _ (talemåde:) Der æ let Smør i laang Kluud (= der er lidt smør i lange klude) _ siges f. E. naar man i en Kramboe faaer lidt Vahre i meget Papir. Schade.137.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = tørklæde (til kvinders hovedbeklædning; jf. EAnders.DBK.422) [SVJy´SV, VSønJy, SSlesv, spor. i ØSønJy´V; se kort; syn.: hoved·klud]
 |  Tæt afhjemlet |
Bind èt ¡Klúr åm æ ¡Ho¶j = Bind et Tørlæde om Hovedet. HostrupD.II.2.99. æ klu·Û (= kludene) ¨ Fanøkvindernes tørklæder, som bindes om æ hat (= hatten). Fanø (F.). Tørklæderne, kludene kaldes de på Fanø, er dragtens pryd. Det er store firkantede tørklæder med indvævet rudemønster og borter langs kanten. Til daglig anvendes bomuldstørklæder, til stads silke. NationalmusA.1956.85. En Enke bærer stedse blaa Tørklæder eller "Klude" som de kaldes, og i Sørgeaaret bæres disse ligeledes af den nærmeste Slægt. Mere fjerne Slægtninge bærer violette Klude. Det første betegner hel, det andet halv Sorg. Fanø (DF.II.20). \ (spec.: = ansigtsklæde til lig. "Kluden" (svededugen) var et firkantet stykke stof, ca. 35´40 cm. på hver led ¨ Kluden blev lagt diagonalt over ansigtet, men ofte taget af om dagen og lagt i et hjørne af kisten, mens den altid lå over ansigtet om natten. *Rømø (Budst.1959.64).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = ble [spor. i SønJy´SV]
Forrige betydning - Næste betydning
4) = lap til reparation af tøj [spredt i Vends, spor. i NVJy] nær der var bløven aa Hvol paa aa par Bovser heller en Skjovt, så skal der sættes i Kluk aapaa = når der var blevet et hul på et par bukser eller en skjorte, så skal der sættes en lap på. Vends. \ (spec.:) om udbedring af stråtækt tag [spor. i Vends og MØJy] de war slet entj saa bette i Kluk, Niels Kristoffer ha faat laa aapaa Hukst ¨ dæ (var) goen ollemejst tov Læs Tag te = det var slet ikke så lille en udbedring, Niels Kristoffer havde fået lagt på huset _ der var gået allermindst to læs tag(rør) til. Thise.LS.I.199. De ku træµ te å fo en KluÛ lå o¿ (= det kunne trænge til at få en klud lagt på). Et Stykke Tække blev saaledes kaldt for en Klud. MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
5) (plur.) = klæder, tøj (oftest i forb. komme i kludene = komme i tøjet) [spor. i Nørrejy] do komèr te¶å åfèr nåwè nøj¶ klu·r o mæ te dje ¡söl·ªbrölèp = du kommer til at ofre nogle nye klude (dvs. noget nyt tøj) på mig til deres sølvbryllup. $Vroue. sitj no å kom i klu·n, do ska på haw¶we, bette ma¿j = se nu at komme i tøjet, du skal på havet, bitte mand. AEsp.VO. Di gamèl Kluw· faler bæst te Skr婶è (dvs. kroppen, jf. skrog x) = Gamle Klæder passer bedst. AarbVends.1933.104. _ (talemåder:) hañ hå løst te hinè kluw·Û (= han har lyst til hendes klude), = han synes godt om hende, han har lyst til at komme i lag med hende. $Agger. ska vi ¡it ¡hjelpès ¡aÛ å slå wo ¡klu·Û ¡sam¶èÏ = skal vi ikke hjælpes ad og slå vore klude sammen. $Gosmer. Di hò slawè djÉ pj嬷tj sam¶èl å jo hi·l kluw å dæm (= de har slået deres pjalter sammen og gjort hele klude af dem), dvs. har giftet sig. $Børglum. wi ku li·g hòl klu·n på kråppi, men hÉl¶ler entj mi·r = vi kunne lige holde kludene på kroppen (dvs. klare os økonomisk), men heller ikke mere. AEsp.VO. \ (overført:) liv i kludene = morskab [spor. i Vends, Fjends og MØJy] No æ dæ lyw¶ i klu·èn (= nu er der liv i kludene), dvs. det gaar lystigt. $Børglum.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = sejl [spor. i Nordjy] så fÉk haj ¨ vej nåk i kluèn = så fik an vind nok i sejlene. Grønb.Opt.148. naar længst di er udd, / begynne mæjet de aa træk i æ Kludd = når de er lngst ude (på havet), begynder det med et at trække i sejlene. JKirk.NT.75.
7) = sølle, slap person [spor. i Nordjy og Midtjy´Ø] haj er i sølle kluk, haj sòò¶nt lær kwò·n domme¡nij¶r = han er en sølle klud, (siden) han sådan lader konen dominere. AEsp.VO. de ha a aldri trove om dæ, Wulle, do wa saant i Kluk, der smit Tæmmen, saasnaat de Hæsti slav øve Skavl = det havde jeg aldrig troet om dig, Ole, at du var sådan en klud, der smed tømmen, så snart hesten slog over »skagle. Thise.NKS.37. *Ja, Peng’ ka’ laan den dovn’ en Pud’ / ¨ men te de ka gjør’ Mænd af Klud’ / er mie Løwn end sand’ = ja, penge kan låne den dovne en pude, men at de kan gøre mænd af klude, er mere løgn end sandt. Aakj.MM.12.
| klov·trynge | kludder |
| Sidens top | |
}){kind=link}