klop·ask
Çkloppe| klop·ask | Çkloppe |
Se også Çkloppe (verb.), Èkloppe (verb.)
verb. _ *klop (vel med acc.2 i TonalOmr, jf. K 1.5). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[< Çklop; spor. i ældre kilder fra Sønderjy´S (syd for rigsgrænsen)]
= sætte slidstykker under træsko. Hun kloppet Holtsker, grow Klyn a hugget Hie. Ejs kund vi jo ikk lew = Hun (dvs. min mor) satte Beder under Træsko (jf. holt·sko), gravede Tørv (jf. klyne x) og slog Lyng. Ellers kunde vi jo ikke leve. Fjolde (DF.XI.2).
| klop·ask | Çkloppe |
| Sidens top | |