ÌkloppeÈkloppe

Se også Ìkloppe (verb.), Èkloppe (verb.)

Çkloppe

verb. _ *klop (vel med acc.2 i TonalOmr, jf. K 1.5) alm.; klåp Højer, sideform i Fjolde; Áklåp $Bov. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< nedertysk kloppen; spor. i Sønderjy´S, desuden én kilde fra VSønJy´N og én fra Han]

= banke, slå. Áklåp = banke Tøjet ved Vask. $Bov. da de saa ham, klaappede de paa Vindnet ( = vinduet) og praald (= råbte, jf. prale x) ud til ham, at han skulde komme indenfor. JMads.FH.3. vi klåpèr æ liè mæ èn ha·rhamè = vi banker leen med en »harehammer (for at skærpe den). Fjolde. klåp (mæ) è ¡a·rm = banke med armene (for at få varmen). Højer (Saxild.ca.1848)..

ÌkloppeÈkloppe
Sidens top