klokke·smedklokke·spil

klokke·snor

subst.

[< Ìklokke 2; spor. i Øst-, Syd- og Sønderjy; syn.: klokke·streng 2]

= snor/kæde, som lodderne i et stueur er ophængt i. ¡to ¡sva·r ¡Lorèr a ¡Blí ¨ ¡hæ·nd i nåwè ¡stær·k ¡Klåksno·rèr, dæ vå ¡knøflèt = to tunge lodder af bly hang i nogle stærke klokkesnore, der var »kniplede (dvs. flettede). HostrupD.II.2.106.

klokke·smedklokke·spil
Sidens top