klokke·slæt
klokke·snor| klokke·slæt | klokke·snor |
subst.
[< Ìklokke 2; spredt i Sønderjy (nord for rigsgrænsen), spor. i Midtjy; spøgende]
= reparatør af ure (især stueure). ¡klåkªsmæj = (spøgende) Urmager, navnlig om en der gik rundt til Gårdene og så Klokkerne efter. Rømø. han blev en kendt og dygtig "kloksmej". Han gik rundt på store dele af Als og reparerede ure og gamle klokker. ÅrsskrHørup.1984.30.
| klokke·slæt | klokke·snor |
| Sidens top | |