klokke·snor
klokke·stol| klokke·snor | klokke·stol |
subst. _ med sideformen klokken·spil. _ 1.sms.led: spor. også klåkè´, klåkèn´ (med acc.2 i TonalOmr, jf. K 1.9).
[< Ìklokke 1.2; sideformen vel efter tysk Glockenspiel; spredt i Sønderjy (nord for rigsgrænsen), spor. i Nørrejy]
= rigsm.; især om samling af små klokker monteret på kane el. på kanehestens seletøj. e ¡klåkèªspel stod op, fast hæftet til Seletøjet på Hestens Ryg, når de kørte "i Slæde", dvs. Kane. Sønderborg.
| klokke·snor | klokke·stol |
| Sidens top | |