klokke·skørt
klokke·slæt| klokke·skørt | klokke·slæt |
subst.
[< Ìklokke 2; spor. afhjemlet (tættest i Sønderjy´Ø); syn.: klokke·slæt]
= rigsm.; fortrinsvis i forb. på klokkeslaget (= på klokkeslættet). wi sku wÉÉr der på klåkslaw¶we = vi skulle være der på klokkeslaget. AEsp.VO.
| klokke·skørt | klokke·slæt |
| Sidens top | |