klokker·åre
klokke·slag| klokker·åre | klokke·slag |
subst.
[< klokke 6; Vends´V og ´S, spor. i øvrige Vends, desuden én kilde fra SSamsø; se kort; syn.: lanne x, pi x, uld·klokke x]
 |  Tæt afhjemlet |
= uldent underskørt. Min Madmor gik med Klokkeskørt af »Vadmel under Kjolen, knyttet ¨ om Livet med et fastsiddende Baand, og med lidt Slidse bagtil. VennebjergH. Sesæl ¨ wil læ Kvon sitj, de hon var lisse knøv faar´een, aa tu aap i he Tjovel, faa de Kvon ku sitj het Klaakskyvt = Sidsel ville lade konen se, at hun var ligeså pæn indenfor (som udenpå; i sin påklædning) og tog (dvs. løftede) op i kjolen, for at konen kunne se hendes klokkeskørt. Thise.NKS.12. (overtro:) Denne Svaghed (dvs. sygdommen »dørspænd) kunde let jages bort, naar Barnet splitternøgen blev lagt i et "Klokskyvt", som Bæreren skulde bide i Fligen af og paa den Maade ligesom danne en Slags Hængekøje. Kvinden, som forestod Handlingen, maatte staa i en Dør (bærende Barnet) og slaa Kors, skiftevis med højre og venstre Haand og saa samtidigt nævne Jesu Navn tre Gange. AarbVends.1925.77.
| klokker·åre | klokke·slag |
| Sidens top | |